Eksempel på en samtale med et barn

Kan børn lære at styre deres tanker? Ja, det kan de godt. Men hvordan kan de få en forståelse for, at det kan hjælpe dem at styre deres tanker, og det at undertrykke tanker blot skaber flere bekymringer og grublerier?

I dag havde jeg en stor spand fyldt med vand og en badebold med til en samtale med en dreng  på 12 år, som bekymrer sig meget, har mange tanker og ikke vil i skole. Jeg bad Emil om at presse badebolden ned på bunden af spanden og holde den der”. Emil pressede og pressede. Efter ganske kort tid sagde Emil:

”Den gider ikke at lade mig gøre det”, ”Det er hårdt og svært”, ”Badebolden presser op på min hånd hele tiden. Jo mere jeg forsøger at presse den ned i vandet, jo hårdere presser den på min hånd”.

Interessant! sagde jeg. Hvis vi nu forestiller os, at badebolden er de tanker, du gerne vil have væk. Jo mere du forsøger at skubbe tankerne væk – presse badebolden ned under vandet, jo mere insisterende bliver tankerne – som når bolden presser op mod overfladen.

Emil forstår, men vil ikke give op. Det må kunne lade sig gøre.

Emil fortsætter med følgende sætninger, mens han nu med begge hænder ihærdigt forsøger at presse badebolden mod bunden af spanden:

”Jeg kan ikke holde den på bunden”, ”Jeg kan ikke styrer den”, ”Det er som om badebolden bare går i sine egne retninger”, ”Det føles som om, vandet forvandler sig til beton”

Kom du væk fra bekymringerne? Spørge jeg ham.

”Nej, det kan jeg jo ikke”, svarer han.

Præcis. Det vil sige, at selv om du prøver med alle kræfter og alt din magt, så har du ikke styr på i hvilken retning dine bekymringstanker går. Du kan slet ikke styrer dine bekymringer. De går i deres egne retninger og til sidst bliver det hele fastlåst, som når du beskriver, at vandet forvandler sig til beton. Dit fokus på bekymringerne er fuldstændig låst fast, og du kan ikke komme ud af tankerne igen.

Når du tankeundertrykker, har du hele tiden kontakt til tanken. Det vil sige, at du ikke kan skubbe bekymringerne væk og samtidig ikke tænke på dem.

Emil kigger på mig, er stille i et stykke tid, hvorefter han lyser helt op. Han har forstået pointen.  Nu kan Emil og jeg tale om bekymringstankerne med badebolden som metafor.

Når jeg arbejder med børn, inddrager jeg mange metaforer for at forklare, det der sker. Øvelser, metaforer og billeder bruges til at forklare det, der sker i vores computer (hovedet) på en enkel måde, og til at kunne huske de strategier børnene skal bruge fremadrettet.

Når jeg de efterfølgende gange taler med Emil, vil han forstå hvad jeg mener, når jeg fortæller ham, at jo mere han forsøger at undertrykke tankerne (presse badebolden under vand), jo mere presser de på og fylder.

Det jeg skal hjælpe Emil med er, ikke at give bekymringerne opmærksomhed, og hvad han kan gøre i stedet for at bekymre sig. Emil vil gennem øvelser, metaforer og eksempler kunne forholde sig anderledes til alle de tanker han går rundt med og som fylder negativt; Grublerier, bekymringer, selvkritik som i værste fald fører til stress og angst

Emil vil opleve, hvor befriende det er, at have værktøjer til at kontrollere tankerne og ikke bruge en masse energi på at undertrykke dem. Det vil give ham en helt anden hverdag, hvor han er mere i sit ydre og fri for bekymringer.

Mange børn har det som Emil.  Jeg hjalp Emil og vil også gerne hjælpe dit barn.

Kontakt

kontakt

Tlf.: +45 61 16 80 40
pe@pia-emilie.dk
Jernbanegade 23
4000  Roskilde

CVR: 36287543

FIND vej

Parkering
Open Mind ligger blot 700 meter fra Roskilde Station, så det er meget nemt at komme hertil med offentlig transport. Hvis du kommer i bil, er der gode parkeringsmuligheder på bl.a. Bønnelyckes Plads, hvor der er 3 timers gratis parkering.