Stressbehandling

Hvad er stress?

Nede med stress eller balancerer du på kanten til det?

Open Mind hjælper stressramte ud af den meget ubehagelige og lammende situation.

Måske er du sygemeldt med stress, måske mærker du symptomerne, men er i tvivl om, det er det. Eller du har bare så travlt, at du føler dig udbrændt. Det kan være svært at sætte ord på, hvad stress er og hvad stress gør ved dig.

Det er vigtigt, at skelne mellem kortvarig stress og langvarig stress.

Kortvarig stress er faktisk en god ting – det er den, der gør, at vi får gang i adrenalinen og kan yde mere i en kort periode. Det klassiske eksempel er, at løbe hurtigt og fokuseret væk, hvis vi pludselig bliver angrebet af et vildt dyr.

Langvarig stress er derimod noget værre skidt for både hjernen og kroppen, og det er langvarig stress, jeg skriver om nedenfor.

Hvordan føles stress?

Uro, manglende lyst eller glæde, koncentrations- og hukommelsesbesvær, irritation og vrede, angst, søvnløshed, og ondt et eller flere steder på kroppen, er nogle af de mest almindelige symptomer, der viser sig ved stress.

Det kan stå på i lang tid og blive en hverdagssituation. Det kan i værste fald føre til alvorlige symptomer og sygemelding til følge.

Hvis du er interesseret i at vide mere om forskellen mellem stress og travlhed, kan du læse min artikel under læsestof  ”Er du travl eller stresset”.

Hvorfor bliver man stresset?

Der kan være mange årsager til, at du bliver stresset. Det kan skyldes ekstra pres på dit arbejde gennem længere tid uden nogen følelse af, at det bliver bedre.

Følelsesmæssige problemer er en meget stærk årsag til langvarig stress. Det kan fx være et dødsfald, problemer i sit parforhold, økonomiske problemer, lavt selvværd mv.

Derfor skal du vide, at det altid er ok, hvis du er stresset, da rigtigt mange ting kan være årsag. Tidligere forbandt man stress med travlhed, men det er to forskellige ting, som ikke nødvendigvis hænger sammen. 

Uanset årsag er det vigtigste, at du sørger for at gøre noget ved din stress hurtigst muligt.

t

Danskere lider af alvorlig stress

Hvor mange lider af stress?

Langvarig stress lader desværre til at blive mere og mere almindeligt.

Hver dag er mange tusinde mennesker i Danmark sygemeldt pga. stress. Og antallet ser ud til at stige.

Så hvis du føler dig stresset, er du ikke alene. Din vigtigste prioritet er at komme væk fra statistikken, så du atter kan leve det liv, du ønsker med overskud til dig selv og dem, du holder af.

Er stress farligt?

Stress kan være skadeligt, hvis man lider af det gennem længere tid, og det begynder at blive kronisk. Det er derfor vigtigt, at du tager det alvorligt og gør noget ved det, så snart du kan.

Det kan desværre være rigtigt svært at skulle søge behandling, da det er endnu en ting til sit i forvejen overfyldte hoved. Derfor er det vigtigt at tænke på behandling som en hjælp, der skaber luft og overskud.

s

Behandling af stress

Jeg er både metakognitiv stressterapeut og stresscoach og kan hjælpe dig med at forebygge og undgå stress samt hjælpe, hvis stressen har ramt dig for alvor.

Metakognitiv terapi til behandling af stress er en meget effektiv terapiform, og du vil allerede efter 2-3 samtaler opleve en mærkbar ændring i din tilstand. Under samtaleforløbet får du simple og effektive redskaber til at håndtere stress i din dagligdag og til sidst undgå at blive ramt af stress. Du vil kunne mærke forandringerne i form af bedre nattesøvn, mere overskud og et bedre overblik i hverdagen. Hvis du har alvorlige symptomer som fx angst, vil de foretage sig.

Vil du vide mere, er du velkommen til helt uforpligtende at skrive eller ringe til mig.

Venlig hilsen

Pia-Emilie

Kontakt

kontakt

Tlf.: +45 61 16 80 40
pe@pia-emilie.dk
Frederiksborgvej 17A
4000  Roskilde

CVR: 36287543

FIND vej

Parkering
Open Mind ligger blot 700 meter fra Roskilde Station, så det er meget nemt at komme hertil med offentlig transport. Hvis du kommer i bil, er der gode parkeringsmuligheder på bl.a. Bønnelyckes Plads, hvor der er 3 timers gratis parkering.